Fra Falmouth (England) til Carmarinas (Nordvestspanien)                        Dienstag, 5.August 2003

Falmouth er en dejlig fiskerby, som helt bestemt er et besog vaerd, her er altid noget at se paa. Vi laa for anker i Falmouth og har her moedt 2 danskere fra Koebenhavn, som ogsaa skal over Biskayen, de har ventet i 8 dage da vi kom. Der kommer det ene lavtryk efter det andet og de melder konstant kuling, saa vi maa se tiden an. I Falmouth blev jeg udnaevnt til frisor og "stakkels Adolf" maatte staa for skud, men det blev ikke saa ringe endda, der var ihverfald ingen som vendte sig om efter ham (ved ikke om det skal forstaas positivt eller negativt).

Adolf har det lidt skidt for tiden, han har drukket den sidste whiskey og vi har fundet ud af at vi har glemt hans elskede cognac derhjemme, saa vi er nok noedt til at kobe nye forsyninger.

Vi var oppe i en engelsk pub for at smage deres ol og der var samtidig levende musik, saa vi hyggede os sammen med nogle andre danskere.

Sondag den 27/7, i dag kl. 6.15 startede vi turen over Biscayen. Vi var lidt spaendte, men de havde ihvertfald ikke meldt kuling de naeste 3 dage, saa det er altid en begyndelse, man bliver rastlos, naar vi nu har ventet 1 uge i havnen. Men PU_HA Biscayen viste hurtigt taender og jeg blev sosyg, det er dod irriterende. Bolgerne og doningerne var cirka3-4 meter hoje og det blev ved i 3 dage. Foerst onsdag lojede vinden af, men det betod at vi skulle have motoren til hjaelp, og det er ikke sjovt at sove med motoren koerende. Vi havde ikke den store appetit og vi fik derfor et helt aedeflip onsdag eftermidag kl. 3 om eftermiddagen, vi lavede boef og kartoffelmos og dagen efter fik vi bouillion til morgenmad. Vi var bare glade at faa noget foede igen, ellers kommer vi til at ligne 2 skeletter.

Torsdag er det bare glat vand og vi har stadig 150 somil tilbage. Adolf vaekkede mig kl. 5.30 og vi saa den dejligste solopgang sammen. Under min vagt, saa jeg store fisk hoppe op af vandet, der var en hel stime, laenge stod jeg og betragtede dem og kunne ikke forstaa at Adolf har saa svaert ved at fange bare en fisk, naar der er saa mange af dem.

Der flyder rundt med toemmer, paller og en enkelt stige saa vi ogsaa, saa hvis en af jer mangler en stige kan den sikkert findes paa den franske kyst.

Fredag er der endelig god vind og Grinden suser afsted, den klarer sig rigtig godt. Nordmaende sejler bag os, men vi kan ikke faa kontakt med dem mere. Selvom vi begge er godt traette efter 5,5 doegn paa havet, kan vi ikke falde til ro. Pludselig ser jeg i det fjeren en delfin og inden vi ser os om er vi omringet af 15-20 stykker. Vi er helt ellevilde af begejstring, sikken oplevelse. De er lynhurtige og svoemmer og hopper rundt om baaden unden at ramme den, det er svaert at beskrive det skal simpelthen opleves.......... Pludselig efter en halv time er de pludselig vaek, underligt.

Fredag eftermiddag sejler vi ind i bugten ved Carmarinas og hvis vi ikke havde en GPS som fortalte hvilken vej vi skulle, ville vi ikke kunne se det, da det hele ligner hinanden og man skal meget taet paa for at se det og der er mange rev rundt omkring. Vi ligger os for anker unden for havnen, her er varmt og solrigt, saa vi slapper rigtigt af. Carmarinas ligger i nordvest Spanien og er en lille fiskerby. Vi tog ind til byen om loerdagen, da der var et marked, vi tror at vi er de eneste udlaendinge, vi er ihverfald dem med de hvideste ben. Vi koebte friske frugter og tog tilbage til baaden og gjorde som alle spanierne vi tog os en lur i varmen.

30% af husene i Carmarinas er ikke faerdig byggede, det ser maerkeligt ud, vi kan desvaerre ikke spoerge nogen, da vi ikke kan spansk og de kan ingen andre sprog, selv paa turistkontoret kan de ikke engelsk, saa vi bruger arme og ben og det gaar udmaerket indtil nu.

Vi saa nogle mennesker som var ved at slagte en stor so, og blodet floed ned ad gaden, hvor en kone forsoegte at styre blodet ned i rendestenen, lidt ulaekkert og det var midt i byen.

Vi synes her er lidt beskidt baade paa gaderne og i vandet, men trods det er der mange store fisk og yngel i vandet. De svoemmer rundt helt henne ved baden, men vi synes ikke vandet ser for laekkert ud og har derfor ikke lyst til at smide fiskestangen ud. Olieforureningen har ogsaa sat sit spor her i Carmarinas og de samler stadig olieklumper op pa stranden.

Vi har moedt en svensker her, han hedder Svante og er fra Goeteborg, hans kone kommer foerst i november, de skal ogsaa til Caribien, saa dem kommer vi nok til at se igen. Det er ikke svaert at komme i kontakt med folk, alle vil gerne snakke.

Naeste stop bliver Finisterre, vi vil kun tage dagsture indtil vi tager over til Maideria.

Saa vi nyder varmen, solen og de dejlige omgivelser.

Kan i have det godt allesammen og husk at skrive en gang imellem, vi iler jo til internetcafeen hver gang vi ser en for at se om der er post til os.

Mange knus Bella og Adolf