Fra St. Barth til St. John

St. Barth

For at komme til St. Barth er vi nød til at sejle om natten, for at komme ind næste morgen. Vi havde en rigtig dum sejlads med enten ingen vind eller plat læns, så det gik langsomt fremad og bølgerne var høje, så vi rullede frem og tilbage.

Vi sejlede ind til Gustavia, som er hovedbyen på øen. Byen er meget moderne, der ligger ikke et fnug på gaden. Mange gader har svenske navne, da øen for mange mange år siden var under svensk herredømme, i dag hører det under Frankrig. Vi vil dog ikke bruge tiden her og sejler derfor straks til en lille bugt lidt nord på øen, her ligger bugten Colombier, som har den dejligste sandstrand og til hver side er der en god snorkelplads. Vi ligger i denne dejlige bugt i to dage og er nød til at tage en tur tilbage til Gustavia for at udklarere. Det er til at blive skør i hovedet af alt det papirværk. Vi sejler videre til en af St. Barth øer, selvom vi har udklareret, som hedder Ile Fourchure. Øen er privatejet, men besætningen på skibe må gerne gå på øen. Øen ligner næsten et månelandskab og kunne godt blive brugt i en science fiction film, men alligevel er det spændende at vandre rundt på den. Hele området er et naturreservat, så jeg ved ikke hvor godt det er at eje sådan en ø, men vi kunne da nyde det dejlige område uden at blive overrendt af passagererne fra krydstogtskibene, som lægger til i stor antal i Gustavia.

St. Martin

Vi sejler videre til St. Martin, hvor vi vil ligge i lagunen for derved at kunne ligge stille og roligt, vi ville have vores båd tjekket fra top til bund. For at komme ind i lagunen skal vi igennem en bro og der stod at vi skulle kalde over VHF for at komme igennem. Så jeg ringede og ringede, men de gad ikke svare, så vi måtte pænt vente og se hvad der skete. Kl. 11 lukkede den op og vi tænkte dejligt, men men, det var kun for udgående trafik, så efter 15 minutter lukkede de igen for at lukke op for indadgående trafik 15 minutter efter, ja, hvem kan også vide det……..  Der ligger rigtig mange både herinde, som alle banker rundt med et eller andet, de er ved at forberede dem på turen hjem over atlanten.

St. Martin er delt mellem to Holland og Frankrig og bagefter vi havde indklareret fik vi at vide at hvis vi lå på den franske side var det gratis og på den hollandske side skulle vi betale, men det var jo for sent, men mærkeligt er det dog, da begge lande er i EU.

Tiden i lagunen bliver brugt til at tjekke båden og heldigvis finder vi ingenting, så vi pudser båden og prøver at finde vores kontaktmand fra langturssejlerne som skulle bo på øen.

Peter Longi, som manden hedder, bliver hurtigt fundet og vi aftaler at mødes med ham ved hans datters skole den næste dag (vi kender ham ikke). For at komme hen til ham er vi nød til at tage bussen ind til Phillisburg, som er hovedbyen på den hollandske del. Her oser vi rundt i gaderne og nyder atmosfæren. Vi så en folkeskole inde i byen hvor børnene blev undervist udenfor, det var mærkeligt at se alle disse unger sidder der på deres stole, medens turister valfartede forbi og det synes ikke at forstyrre dem.  Vi finder et turistbureau, som fortæller os at vi ikke umiddelbart kan tage en bus ud til Peter, så vi skal tage en taxa. Vi går dog op til holdepladsen og se der kom en bus som kørte os direkte ud til skolen for 2 dollars, ja de forsøger at få pengene ud af din lomme hele tiden. Den Internationale skole som hans datter Jessica går på, ligger midt ude i ingenting og består af 2 bygninger med hegn udenom. Der er totalt stille her, ja faktisk skulle man ikke tro at det var en skole, helt anderledes end derhjemme. Vi ved ikke hvordan pigen ser ud, så vi må bare vente til hun henvender sig til os. Jessicas mor er fra den Dominikanske Republik, så vi vidste at hun måtte være mørkglødet i huden. Jessica viste sig at være en snaksalig 12 årig pige, som kunne tale både dansk, engelsk og spansk. Peter kom som aftalt og fortalte os at han stod for at flytte til Florida om 3 dage med sin familie, så han var lidt stresset hvilket vi godt kunne forstå. Han tog sig alligevel tid til at køre os en tur til Oesterpoint for at se marinaen og området hvor han boede. Hjemme hos Peter blev vi mødt af Christina, som er Peters kone, hun er utrolig sød, der byder os på øl og sildemad og det var lige noget vi kunne have. Sikke en udsigt de har fra deres apartment, det er lige til et postkort. Der lå en masse post til os, og vi glædede os til at læse dem, men det skal lige tilføjes at det kostede os tømmermænd inden vi kom hjem, for Peter synes da lige vi skulle have en øl mere osv……… dog kun til os og Christina, han nøjes med en enkelt derhjemme. Vi er jo ikke vant til at drikke øller så hurtigt efter hinanden, så vi er billige at have med i byen lige nu……

Peter havde boet på øen i 15 år og var havnet her efter at han og to andre gutter havde taget turen over atlanten, men da de kom til Barbados havde de ingen penge mere og sejlede direkte til St. Martin for at finde arbejde. Den ene af vennerne tog hyre på et andet skib og Peter og ham der ejede båden blev hængende, så de har ikke set meget af Caribien. Skibet som de sejlede herover med, blev totalskadet under hurricanen Luis, sammen med 900 andre både i Caribien. Bådene var blevet smidt som tændstikker op i byen, nogle lå endda på flyets landingsbane. Kammeraten havde haft sin båd til salg for 35000 dollars i lang tid uden at kunne få den solgt, nu fik han 75000 dollars for den af forsikringsselskabet, så han var glad for Luis. Peter fortalte at de havde barrikaderet sig nede hos naboen, alt imens taget fløj af huset (de boede på første sal i en apartment), deres møbler, komfur og meget andet fløj ud af vinduet og kunne findes nede ved stranden flere kilometer væk. Deres strøm havde været væk i flere måneder og elværket havde ikke tid til at reparere, da mændene som arbejdede der alle var i gang med at bygge deres huse op igen, alt var i stykker. Derfor har Peter lavet en nødgenerator ved siden af huset, men vi snakkede nu godt nok om hvad hjælp det var, hvis den store kasse han havde lavet også blev kastet jeg ved ikke hvor mange kilometer væk… Men det er spændende at høre om disse hurricanes, men uanset, så bygger folk alligevel deres huse på de mest udsatte steder, det er som om de tror at det ikke sker igen. Efter sådan en hurricane samler folk byggematerialer op, uanset om det er deres eller ej og begynder at bygge huset op igen. Så efter en hurricane har husene alverdens farver på tagene det første år, indtil de maler det over året efter.

Efter et par hyggelige timer kører Peter os tilbage og vi får os ”lige” en øl mere ved marinaen inden vi tager afsked.

Vi tager bussen dagen efter til den franske del af øen, men her er, som på Antigua meget goldt, selvom Peter sagde at det var meget grønt her, så skulle han se de andre øer vi havde set undervejs op.

NB. Vi så Bill Gates motorbåd inde i lagunen, men han bød ikke på en drink…..

British Virgin Island

Vi sejler videre mod British Virgin Island og det er igen en natsejlads, men det synes efterhånden ikke af ret meget, når vi har sejlet så langt. Vinden løjer næsten altid om natten disse dage, så vi tager motoren til hjælp nogle timer. Adolf får sig en forskrækkelse midt om natten, da en fugl sætter sig på vores sprayhood og begynder at lave lyde. Han kigger sig forvirret rundt indtil han finder ud af hvor støjen kommer fra.

B.V.I består af en masse øer og så mange gode bugter og snorkelsteder at det er en hel nydelse. Hvis man skal leje en båd for 14 dage eller mere så er dette stedet, der er kun få sømil mellem øerne.

Vi tager først ind for at indklarere i Spanish Town på Virgin Gorda, og sikke nogle arrogante personer her sad, de skulle simpelthen have en overhaling af deres overordnede. De gad hverken kigge på en eller svare på spørgsmål. Først hen til en fra tolden og udfylde jeg ved ikke hvor mange papirer og betale 12 dollars, så hen til immigration, som sidder ved bordet ved siden af, igen udfylde næsten samme slags papirer og betale den nette sum af 20 cent, ja at de gider tage betaling for det. Vi sejler straks til nordsiden af øen i en stor bugt, som igen bestod af flere bugte. Vi fandt den bugt med færrest både og her lå vi godt i et par dage. Her fandt vi flotte konkylier(uden snegle).

Jeg så en stor rokke, som var ved at spise sig mæt i småfisk tæt inde på land og en gang sprang den op over vandet, den var ca. 1½ m bred. Her er et fint snorkelsted og vi finder simpelthen så mange flotte søanemoner i alskens farver, og da vi kun er en håndsbredde fra dem er det sjovt at røre ved dem. Da vi snorkler rundt her, ser jeg pludselig en mega stor fisk og tror at det er en haj, jeg er næsten ved at hale badebukserne af Adolf for at få ham med ind til bredden, ingen reaktion. Og så skulle i have set mig svømme crawl, ja faktisk tror jeg, at jeg svømmede over vandet så hurtig gik det. Da jeg godt forpustet kom ind til bredden og kiggede ud efter Adolf, var han ved at død af grin af mig, det var da ingen haj, men jeg var nu ikke helt enig i den sag, så mine fødder skulle ikke derud igen….

Vi sejler videre mod øen Anegada, som er så flad som en pandekage, men den skulle efter sigende være meget speciel. Der er ikke mange bøjer hernede, men ifølge vore søkort skulle vejen ind til øen være afmærket. Der står i vores pilot at man ikke skal sejle derind hvis man ikke kan se bunden og det kunne vi da til rigelighed, puha der er ikke meget vand her. Og de bøjer som skulle være der er fjernet, så det er godt at GPS´en er nøje. Jeg var godt nok ved at blive nervøs af at sejle med 0 vand under kølen, som loggen stod på, men Adolf havde is i maven og sejlede lige så stille ind og vi fik ankret på ½ m vand og det er da rigeligt, eller hvad…….. Der er nogle utrolige flotte sandstrande her og rundt om øen ligger der ca. 300 skibsvrag, som de mere garvede kan dykke efter. Øen har et hotel og nogle restauranter andet er her ikke. Vi gik en lang tur og så nogle flamingoer ved en stor sø. Da vi skulle tilbage havde Adolf lige fundet en genvej over noget som han troede var indtørret mudder, men da vi var midt i det hele, blev mudderet ”levende” og så skulle i have set to sønderjyder der kunne løbe stærkt.

Vi sejler tidlig om morgenen til en øgruppe der hedder the Dogs for at snorkle, alle disse småøer hører under naturreservatet og derfor er der udlagt bøjer mange steder, som sejlerne skal benytte for ikke at ødelægge korallerne. Problemet er bare at der er for få bøjer i forhold til antallet at både og derfor er der mange som ankrer oppe i korallerne. Der findes forskellige bøjer her, de røde er dagsbøjer som er gratis, de hvide er betalingsbøjer til om natten (25USD) og de blå er dinky bøjer.

Samme dag tager vi til noget der hedder The Bath, der er nogle enorm store granitsten, som vandet har formet til de flotteste huler, som vi kunne gå igennem. For at komme her med båd er vi nød til at være her allerede kl. 7-8 om morgenen ellers er alle bøjerne væk, så det er et eftertragtet sted.

Vi sejler videre til Peter Island, hvor vi ankrede op på sand, så tæt på korallerne at vi kunne svømme dertil uden besvær og uden at ødelægge noget. Sikke et snorkelsted, ja i kan godt høre at vi er blevet bidt af at snorkle, men bare vent til i selv har prøvet det en dag. Vi så blæksprutter, hvis øjne lignede Marty Feldmanns, sikke nogle glugger. Adolf var så heldig at svømme sammen med en stor skildpadde i lang tid. Skildpadderne synes at være meget langsomme, men hvis de bliver bange så skal i se hvor de kan komme væk i en fart.  Der lå en enorm stor fisk ved vores båd på ca. 1½ m tæt på vandoverfladen, vi kunne ikke rigtigt finde ud af hvad det var for en slags, men tror at det var en stor barracuda: jeg havde ikke lyst til at stikke tæerne ned til den….. så vi nød synet på afstand.

Der er mange stier på Peters Island, så vi gik os selvfølgelig nogle lange ture. Undervejs så vi en stor iguana (leguan), som solede sig og jeg fik et billede af den. Der var nogle flotte udsigtspladser på øen og her kunne vi få en overdækket bænk at sidde på, og en kost til at feje den med og ved siden af var der en boks hvor vi kunne forsyne os med iskold vand, ja det er da service så det batter….. Der er en lille marina på øen og her så vi at de havde et brusebad og det var fristende, så vi tog derhen dagen efter for at ”luske” os til et dejligt bad, hold fast det var godt at stå der og bare bruge vand og vand og…….. ja det kan ikke beskrives.   

Farvel til Peters Islands og goddag til Norman Island, der er simpelthen så mange øer, så vi har været nød til at vælge nogle ud. Vi sejler først ud til the Caves som ligger på sydsiden af øen, her ville vi snorkle ved nogle underjordiske huler. Da vi var ca. 20 meter fra fortøjningsbøjerne, kom der en stor træbåd  sejlende for fulde gardiner om hjørnet (for motor), og han skulle vige for os, tror i han ville det, kun ca. to meter før bøjede han af, jeg kunne have kvalt ham.  Det var som om han ville sige, jeg er større end jer, så flyt jer, men sådan spiller klaveret jo ikke, han skulle ikke have lov til at sejle så stor en båd.    

Men det var alligevel godt at vi tog hertil for det var et spændende sted. Når vi svømmede ind i hulerne blev det mørkere og mørkere og der var intet liv at se; men vi ville vist også have fået et chok hvis der var kommet en stor fisk susende forbi. Undervejs ud af hulerne, ja det var et smukt syn, skinnede sollyset og fisk i alle størrelser og farver svømmede os i møde, det lignede et stort akvarium, aldrig har jeg set noget så smukt…. Efter et par timer ude ved the Caves sejlede vi til en ankerbugt på Norman Island, Benures bay, hvor vi får en god ankerplads. Her har vi et dejligt skue til alle de pelikaner, som hele dagen styrter som en jetjager ned i vandet for at fange fisk og der er nok at tage af. Her er meget liv, vi så tusindvis af småfisk. Og også større fisk på cirka ½ meters længde, som kom i stimer af omkring 100 meget tæt på os, det har været en stor udfordring for mig at svømme så tæt på disse fisk, jeg tror altid at de vil spise mig. Selvom vi ser meget store fisk her, så må man ikke spise dem (i hvert fald i ikke alle typer), da koraller, plankton mm som lever på koralrev kan have giften ciquatera i sig og når fiskene spiser dette, får de dette gift i sig og hvis vi så ville spise disse fisk ville vi blive meget syge og nogle mennesker er døde af det, så vi nøjes med at kigge på dem.

Efter et par dage på denne dejlige ankerplads sejler vi videre til Just van Duke og ankrer op ved nogle små øer, hvor der kun er os og stranden, men det er jo bare dejligt. Vi kan sejle fra den ene lille ø til den anden på mindre end et kvarter og hvis det ikke lige var for alle disse charterbåde, så ville det være paradis på jorden.

St. John

Vi var meget spændte på at se de gamle dansk vestindiske øer og hvad de kunne byde på. St. John er den mindste af øerne, men også den mest frodige. Her er det vi godt kan lide, en masse natur, strand og en masse spændende mennesker. Som de fleste af jer ved blev øerne jo solgt til USA for den lille sum af 300USD pr. acre, det svarer $25 millioner, senere købte Rockefeller øen for 230 USD pr. acre, så det var da billigt. Han gav dog USA øen tilbage i halvtresserne, på den betingelse at det skulle være et naturreservat og gudskelov for det, ellers ville øen ikke være det det er i dag. På ca 2/3 af øen kan man ikke ankre, du skal tage en af deres moorings for ikke at ødelægge korallerne, eller vanker der bøder.

Vi sejlede til Cruz Bay for at indklarere og selv om vi har visa til USA, så sidder de stadig der som nogle konger og vil gerne føre sig frem, så det er med at tage det stille og roligt: og det er ikke lige mig…. Der er ikke megen plads at ankre på, men til vores store overraskelse ligger der en Grinde i havnen og selvfølgelig ligger vi os ved siden af den. Det varer heller ikke længe før et par kalder på os, det er James og Tiffani fra Grinden, de er helt vilde da de ser en anden Grinde. James havde købt hans Grinde for 4 år siden for 10000 USD, og det er jo noget billigere end at købe den derhjemme. Han har dog pillet motoren ud og taget vindroret af fordi han ikke kunne få det til at virke, ja det er jo lidt dumt. Så nu sejler han rundt uden motor. De vil gerne ud at sejle om et par år, men vi sagde også at det krævede at de lavede en del ved båden. Båden havde ligget i vandet i 11 år og endda ved den samme bøje i alle årene, da han købte den af en ældre mand og den havde ligget i vandet under hurricanes, uden at det skete noget særligt ved den. Grunden til at der sejler danske Grinder rundt hernede er at, der i 70´erne blev solgt 4 både herned til, som skulle bruges som charter, men det viste sig hurtigt at den var for lille og bådene blev solgt. Der ligger en på St. Thomas og en på St. Croix, den sidste vidste James ikke hvor var. Medens vi lå i havnen kom der et ægtepar sejlende i en gummibåd ud til os, de var ved at købe Grinden på St. Croix, så de spurgte om vi ville kontakte dem når vi kom dertil, så det vil vi gøre. Ja, vores lille Grinde har åbnet mange døre for os…. 

For at se lidt af øen, tager vi bussen rundt og hopper af de steder vi gerne vil se. Vi tager bl.a. en lang vandretur på Reef Bay trail, det tager ca. 4 timer i alt. Det viser sig at være en pragtfuld tur, hvor vi undervejs kan læse om de forskellige træ- og dyrearter som vi kan forvente at se her. Bl.a. skulle der være en edderkop, som kunne lave et gult spind (jeg hader edderkopper), og hvad ser vi lige for næsen af os, en stor fed edderkop som har lavet et mega spindelvæv tværs over stien. Flot så det ud, men bare tanken om at gå ind i det, får sveden til at løbe ned ad ryggen på mig…

Undervejs på turen laver vi en afstikker for at se nogle helleristninger, som de gamle indianere har lavet for mange mange år siden, vi hælder lidt vand på dem for bedre at kunne se dem, det er et romantisk sted de har valgt til dette formål, gad vide hvad disse tegninger betyder. På slutningen af turen er der en gammel ruin af en sukkermølle fra dansk tid, her ser vi mange bisværme og det kribler helt i Adolfs fingre, men det må han vente med til vi kommer hjem. Da vi trætte kommer hjem sent på dagen, ligger der en dansk båd tæt på os, det er båden Joy, med Bodil som skipper og John og Gitte som crew. Vi får os nogle hyggelige timer og rumpunch, sammen med dem, det er dejligt at snakke dansk sammen med andre, det er jo lige før vi drømmer på engelsk efterhånden.

Der skulle ligge en plantage ved noget der hedder Annaberg, så vi tager bussen derhen. Først ser vi dog ruinerne af Annaberg skole, som den danske guvernør Peter von Scholten fik bygget til både slaverne og de frie, således at slaverne fik en uddannelse, og var forberedte den dag de blev frigivet, en god tanke. På selve plantagen Annaberg står der stadig mange ruiner efter en sukkermølle mm. Der var en del skoleelever fra St. Thomas her for at høre om slavetiden. Men sikke en måde de fik den leveret på. Læreren sagde hele tiden: ”Vi skulle arbejde dag og nat, vi blev behandlet meget dårligt”, men det var jo ikke hende eller dem, det var jo vores forfædre. Jeg synes at det giver børnene en fornemmelse af der stadig er forskel på hvid og sort. Senere sad Adolf og jeg på en bænk og nød den dejlige udsigt heroppe fra, da alle børnene kom over for at sidde ved bordet. Foruden os og 4 skolebørn sad der også 2 lærere og børnene spurgte selvfølgelig hvor vi kom fra; men lærerne kunne havde fået en god snak med os, men ville overhovedet ikke tale med os, det var kun børnene. Så der er stadig et stort hul der som ikke er muret til.

Fra Annaberg tog vi på en 2 timer lang vandretur til den anden ende af øen, men den trak tænder, puha, vi var ikke meget værd da vi kom hjem den dag.

Inden vi sejler videre til St. Thomas, er vi oppe at spise på den restaurant hvor James arbejder, han underholder gæsterne med guitarspil. Det var rigtig hyggeligt og han spillede lidt fra Abba, det var den eneste skandinaviske musik han kunne, men det er vel tanken der tæller.

Ja, det var alt for denne gang, det næste rejsebrev bliver sendt fra Azorerne. Vi regner ned at sejle mod Azorerne omkring 3-7 maj. Vi er nu på St. Thomas og sejler i morgen til St. Croix.

Kan i have det godt alle sammen

Knus Bella og Adolf

Lige et par fødselsdagshilsner:

Simone + din konfirmation, vi håber du får en dejlig dag……..

Gitte og Holger Vohs

 Charlotte (OJ)

Kurt (OJ)

Christian (Norge)

Peter (Lona)

Og alle andre